Organisering og kompetencer handler om, hvordan skolens organisering understøtter tværfagligt samarbejde og personalets muligheder for at tilrettelægge og gennemføre undervisning i SSF. Det handler også om at sikre de nødvendige kompetencer i SSF, samt hvordan skolebestyrelsen og elevrådet kan inddrages i udviklingen af skolens rammer omkring SSF.
ELEVRÅDET OG SKOLEBESTYRELSEN
Overordnet er det skolelederens ansvar at sikre, at der undervises i SSF, men dette ansvar forvaltes bedst gennem inddragelse af de øvrige aktører omkring skolens undervisning; henunder elevråd og skolebestyrelse.
Jeres skoles elevråds opgave er at varetage elevernes interesse. Det er skolelederens ansvar at understøtte elevrådet i at få indflydelse på skoledagen og skolens udvikling, og derfor også skolelederens opgave at inddrage jeres elevråd i, hvordan SSF-undervisningen på skolen kan organiseres og kvalificeres.
Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens virksomhed og kan i den forbindelse fx udvikle et princip for organiseringen af SSF i samarbejde med skolens ledelse.[1]
[1] Fælles Mål for SSF
Kriterier og redskaber
A) Vores elevråd er med til at vurdere, hvordan vi arbejder med SSF på skolen.
Elevernes perspektiver på den gode, vedkommende undervisning i SSF er afgørende for deres oplevelse af meningsfuldhed og motivation og dermed deres faglige udbytte af undervisningen. I kan derfor inddrage elevrådet i at indhente og præsentere elevernes perspektiv på, hvordan der arbejdes med SSF.
B) Vores elevråd er kommet med anbefalinger til, hvordan undervisningen i SSF kan forbedres på skolen.
C) Skolelederen har fremlagt en plan for skolebestyrelsen for gennemførelse af SSF på skolen.
LEDELSEN
Det er skolelederens ansvar at skabe rammer for SSF-undervisningen og sikre de kompetencer, der skal til for at gennemføre den på alle skolens trin.
Ledelsens prioritering, eller mangel på samme, har vist sig at være en afgørende faktor for, om der gennemføres kvalitetsundervisning i SSF eller ej[1].
Der vil som regel være en række ressourcer, man som leder kan inddrage for at understøtte en styrkelse af SSF på skolen, fx sundhedsplejen, elevrådet, PLC, medarbejdere med særlige kompetencer inden for feltet, skolebestyrelsen og eksterne aktører.
De fleste af disse bliver behandlet separat andre steder i SSF-cirklen, så her vil der især være fokus på ledelsens ansvar som den, der rammesætter arbejdet med SSF.
Kriterier og redskaber
A) Vores ledelse tager ansvar for, at kompetencemålene i Fælles Mål for SSF opfyldes.
SSF er et obligatorisk emne uden egen fag- og timeramme. Derfor er det ekstra vigtigt, at temaerne fra SSF tænkes ind i den faglige undervisning.
I undervisningsvejledningen for SSF fremgår det, hvordan undervisning i en lang række af skolens fag tilbyder fagligt indhold, fagsprog og arbejdsformer, som potentielt medvirker til at udvikle elevernes kompetence til at fremme sundhed og trivsel.
B) Vores elevråd er kommet med anbefalinger til, hvordan undervisningen i SSF kan forbedres på skolen.
Det er en afgørende faktor for en succesfuld undervisning i SSF, at der er en eller flere personer, der har en tovholderfunktion for SSF på skolen.
Tovholderens opgave kan bl.a. bestå i at rådgive og vejlede kolleger og at støtte ledelsen i at skabe rammer for undervisningen i SSF.
C) Skolelederen har fremlagt en plan for skolebestyrelsen for gennemførelse af SSF på skolen.
For at dække alle kompetencemål for SSF er det nødvendigt, at der både gennemføres forløb med udgangspunkt i målene for SSF og faglige forløb i de enkelte fag, hvor man inddrager emner og tilgange fra SSF. Teamsamarbejdet skal desuden sikre fælles koordinering af undervisningen samt kvalificering af praksis.
Derfor er det vigtigt, at SSF indtænkes i planlægningsarbejdet på både årgangs- og fagteamniveau.
DET PÆDAGOGISKE PERSONALE
Det pædagogiske personale har ansvaret for, at SSF inddrages som en del af undervisningen, og er ansvarlige for at tilrettelægge og gennemføre SSF. Det er også det pædagogiske personales ansvar at inddrage forældrene i skolens arbejde med målene for SSF.
I SSF-faghæftets undervisningsvejledning bliver det beskrevet, hvordan undervisningen i SSF tilrettelægges som en vekselvirkning mellem planlagte og mere spontane forløb. I jeres arbejde med organisering og kompetencer i relation til SSF er det derfor vigtigt, at I har blik for både det planlagte og de muligheder, som spontane undervisningssituationer giver.
Kriterier og redskaber
A) Vi oplever os kompetente til at rammesætte uformelle læringssituationer, der opstår omkring temaer i SSF.
Med sit fokus på køn, krop, seksualitet, sundhed og trivsel har undervisningen i SSF en tæt forbindelse til tematikker, som fylder i elevernes fællesskaber og i deres eget børne- og ungdomsliv. I en skolehverdag kan der derfor opstå spontane læringssituationer, der er drevet af elevernes egen undren og interesse. Disse situationer har et særligt læringspotentiale, hvis I som undervisere har blik for at rammesætte og give plads til den spontane undervisning.
B) Vi oplever os kompetente til at undervise i SSF.
Det pædagogiske personales faglighed og kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre undervisning i SSF samt indgå i dialoger om køn, krop og seksualitet er centrale for kvaliteten af undervisningen. Derfor er fokus på jeres kompetencer en vigtig del af jeres arbejde med at organisere og kvalificere undervisningen i SSF.
C) Vi inddrager SSF i skole-hjem-samarbejdet.
Et inddragende skole-hjem-samarbejde kan understøtte arbejdet med at fremme elevernes læring om sundhed, trivsel, køn, krop og seksualitet. Det er skolens og lærerteamets opgave at inddrage forældrene med et professionelt blik for, at der blandt forældrene kan være mange forskellige normer for, hvordan man taler om temaerne i SSF. Det betyder også, at man som underviser skal have et særligt blik for, hvordan man skaber en tryg dialog om SSF- undervisningen med og blandt elevernes forældre og omsorgspersoner.
SUNDHEDSPLEJEN
Skolens sundhedsplejerske er en værdifuld ressource både i selve SSF-undervisningen og i at pege på, hvilke spørgsmål og problemstillinger i relation til sundhed og trivsel, der fylder i elevgruppen.
Derfor er det vigtigt, at skolen har et tæt samarbejde med skolesundhedsplejen og at medarbejderne på skolen ved, hvordan de kan bruge sundhedsplejerskens kompetencer både i og uden for undervisningen.
Kriterier og redskaber
A) Vi har en struktur for samarbejde med skolesundhedsplejersken om at planlægge og gennemføre SSF
Skoler der arbejder systematisk med samarbejdet mellem skole og sundhedsplejersker, tænker i højere grad sundhedsplejersken ind i sundheds- og trivselsarbejdet, og øger dermed mulighederne for at trække på de særlige kompetencer sundhedsplejersken har. Derfor kan det være en god idé at have en fast struktur for samarbejdet. Det er skolelederens ansvar at invitere sundhedsplejersken ind.
B) Vi inddrager skolesundhedsplejersken som sparringspartner ved sundheds- og trivselsproblematikker relateret til SSF.
Sundhedsplejersken kan udover at tilbyde konkret undervisning i fx pubertet og seksuel sundhed, også være en sparringspartner for det pædagogiske personale. I udfordringer vedrørende køn, krop og seksualitet har sundhedsplejersken nemlig en værdifuld sundhedsfaglig og sundhedspædagogisk viden, som kan fungere som supplement til lærere og pædagogers faglighed.
C) Vi ved, hvad sundhedsplejersken kan bidrage med ift. SSF.
For at kunne inddrage sundhedsplejersken i relevante sammenhænge, er det nødvendigt at vide, hvad sundhedsplejens rolle er ift. SSF. Det vil afhænge af en lang række lokale forhold, herunder ressourcer og prioritering i kommunalt regi.
Men der er en ramme for sundhedsplejens arbejde på skolen, som det er vigtigt for medarbejderne at kende for at kunne bruge samarbejdet bedst muligt.