I dag er der overvejende enighed om, at identitet ikke er noget, den enkelte fødes ind i eller sågar bare har. Man kan altså ikke betragte identitet som noget, der sker isoleret inde i den enkelte. Modsat er identitet heller ikke noget, man som individ blot får givet i kraft af eksempelvis slægt eller stand. Identitet betragtes derimod som noget, den enkelte skaber i samspil med den omverden og de sociale relationer, personen indgår i.
Både køn, krop og seksualitet spiller således ind på vores identitet. På denne måde kommer undervisningen i sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab på forskellig vis til at tage højde for, og ikke mindst inddrage, elementer knyttet til emnet identitet. Og måske kan undervisningen endda få afgørende betydning for de unges forståelse af, hvem de er? Ifølge filosoffen Axel Honneth forudsætter oplevelsen af identitet nemlig først og fremmest oplevelsen af social anerkendelse (Falkum, 2011).
I forbindelse med seksualundervisningen vil det være naturligt, at læreren også kommer ind på identitet, så eleverne kan reflektere over, hvordan de forstår sig selv og hinanden.
Vejledning:
Start med at gennemgå nedenstående ressourcer.
Overvej og drøft herefter i lærerteamet:
- Hvordan mener I, den professionelle voksne bør forholde sig til identitet?
- Hvordan synes I, skolen bør undervise børn i identitet på nuværende tidspunkt, som kan tale ind i kompetencemålene? Begrund jeres svar.
Faghæfte
Identitet danner grundlag for elevernes måde at forholde sig til og forstå sig selv og hinanden. Samtidig sætter emnet retning for, hvordan eleven arbejder med kompetencemålene for faget.
Begrebet identitet anvendes flere gange i faghæftet for sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab. Ifølge formålet skal eleverne bl.a. “beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre” (UVM, 2019, s. 7).
Herudover bliver det præciseret, at kompetenceområdet køn, krop og seksualitet skal tage “udgangspunkt i en opfattelse af køn, krop og seksualitet som værende væsentlige aspekter af menneskers selvopfattelse og identitet, og som betydningsfulde for menneskers sundhed og trivsel” (UVM, 2019, s. 9).
Viden: Identitet i det senmoderne samfund
Hvem er jeg?
Hvor kommer jeg fra?
Og hvad ender det med?
Hvor har jeg mon hjemme?
Hvor findes det sted?
Sådan synger den frustrerede teenagepige Freja i julekalenderen “Alletiders jul” fra 1994.
Spørgsmålet “hvem er jeg?” har til alle tider optaget mennesket på forskellig vis. Der er bred enighed om, at begrebet identitet kan anvendes til at indfange en persons kendetegn. Men hvilke forhold/faktorer vælger vi at fokusere på i vores beskrivelse? Hvad afgrænser eksempelvis Freja fra sine familiemedlemmer eller sine venner?
I dag er der overvejende enighed om, at identitet ikke er noget, den enkelte fødes ind i – eller sågar bare har. Men hvad definerer så, hvem og hvad vi er? Selvom Freja fra julekalenderen henvender sig til børn, kan også voksne måske genkende hendes undren over, hvem hun er, og hvor hun har hjemme. I alt fald er det spørgsmål, som læreren helt sikkert vil møde i undervisningen, fordi eleverne i den alder er ved at finde ud af, hvordan de vil gøre brug af friheden til at vælge deres vej i en verden, der spinner af sted med stadig større hastighed, og hvor der ikke nødvendigvis er noget rigtigt og forkert svar på, hvordan man skal være.
Det næste afsnit giver en kort karakteristik af samtiden, fordi den kan beskrive et blik på den kontekst, der er for den enkelte – og som den enkelte er med til at skabe gennem de valg, han eller hun træffer.
Viden: Identitet i det digitale rum
Sociale medier fylder mere og mere i de unges virkelighed. Faktisk viser statistikkerne, at 93-98 % af unge danskere mellem 12 og 18 år har en profil på et socialt medie. Her er 67-86 % online sammen med nære venner næsten hver dag – og 6-27 % bruger sociale medier mindst 4 timer om dagen. Lige meget hvad er det vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på denne tendens og dens positive/negative konsekvenser. Ikke mindst hvis du vil forstå din målgruppe, men også ift. temaet identitet i faget sundhed, seksualundervisning og familiekundskab.
Start med at se nedenstående videoen, ‘Sociale medier’, hvor Kristine belyser spændende forskningsresultater omhandlende unge og unges brug af sociale medier.
Video: Sociale medier
Viden: Samfundets betydning for den enkeltes identitet iflg. Giddens
I 2002 udgav Anthony Giddens bogen A runaway world (2002), hvor han beskriver samfundet i en såkaldt samtidsdiagnose. Hans pointe er, at samfundet – som titlen angiver – løber med stigende tempo, og at det har betydning for den enkeltes identitet og den måde, man er fælles på. Anthony Giddens skriver, at samfundet er kendetegnet ved at være særligt dynamisk, og et, der forandrer sig med en hastighed, intensitet og dybde, som adskiller sig fra tidligere samfund. Et andet særkende, der ikke er set i tidligere samfund, er de moderne institutioner (som eksempelvis skolen og nationalstaten), urbaniseringen og de nye former for lønarbejder.
Det dynamiske samfund er drevet af tre mekanismer:
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejringsmekanismer
- Modernitetens refleksivitet
Adskillelsen af tid og rum handler om, at den sociale interaktion i hverdagslivet kan ske på tværs af tiden og rummet, hvor den tidligere var steds- og tidsbundet til eksempelvis hjemmet eller den landsby, den enkelte boede i. Eksempler på adskillelse af tid og rum: At en sender en sms til en anden, som først læser sms’en senere, dvs. i en anden tid og i et andet rum – eller at forældre tjekker deres arbejdsmails, mens de er hjemme i familien. At vi i Danmark ofte får passet (og til en vis grad også opdraget) vores børn i institutioner er ifølge Giddens et eksempel på en udlejringsmekanisme. Giddens skelner mellem to udlejringsmekanismer: Symbolske tegn som eksempelvis penge – og ekspertsystemer, der eksempelvis kan være en skolelærer, der er ekspert i at undervise eller en læge, der er ekspert i sygdomme osv. Disse udlejringsmekanismer hænger sammen med adskillelsen af tid og rum og omvendt.
Mennesket har til alle tider forholdt sig til sig selv og sin omverden ved at reflektere, men ifølge Giddens er det blevet en mekanisme, der er helt central, fordi der er så mange kommunikationer, viden osv. at tage stilling til og handle ud fra, ganske enkelt fordi samfundet ikke længere i så høj grad som tidligere kan forlade sig på traditioner. Det er med andre ord ikke givet, hvilken vej og på hvilke måder den enkelte skal leve. Alt er, eller kan i hvert fald være, til diskussion, og Spørge Jørgens finurlige spørgsmål som “Hvorfor er tandpastaen på tube” er pludselig kommet på mode.
Samlet set har alle disse mekanismer betydning for den enkelte og dennes oplevelse af sig selv og verden, fordi det bliver op til den enkelte selv at vælge, hvem og hvad man vil være, hvilket på den ene side betyder, at den enkelte har frihed til at vælge sin egen vej, men på den anden side også betyder, at man må leve med risikoen for at vælge forkert.
Viden: Samfundets betydning for den enkeltes identitet iflg. Giddens
I faghæftet opfordres der til at veksle mellem planlagte og spontane forløb i undervisningen i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab (UVM, 2019). Opfordringen uddybes på følgende måde:
“Der kan derfor opstå spontane undervisningssituationer, som har et særligt læringspotentiale, da de drives af elevernes egen undren og interesse. Disse situationer kan eksempelvis forekomme i forbindelse med elevernes færden på de sociale medier, en skilsmisse i en familie i klassen, en aktuel debat i medierne om unges alkoholvaner, en konflikt i klassen relateret til kønsroller, en ny tv-serie om unge, kærester og seksualitet eller med oplevelser eller erfaringer fra elevernes egne liv” (UVM, 2019, s. 20).
Læreren kan med fordel overveje, hvordan viden om unges liv på sociale medier kan anvendes til at skabe spontane undervisningssituationer, hvor undervisningen drives af elevernes egne interesser og erfaringer.
Resultater fra VIVE-rapporten 2020 vedr. børn og unges trivsel og brug af digitale medier kan med fordel inddrages til at overveje, hvilke spontane læringssituationer der giver bedst mening.
VIVE-rapport 2020: Børn og unges trivsel og brug af digitale medier
Danmarks unge bruger deres skærme til at være sociale mange timer om dagen. Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd – også kaldet VIVE – har undersøgt de unges medievaner og har blandt andet fundet følgende:
- 93-98 % af de unge mellem 12 og 18 år har en profil på et socialt medie.
- 67-86 % er online sammen med nære venner næsten hver dag.
- 6-27 % bruger sociale medier mindst 4 timer om dagen.
- Ca. 20 % af de unge har oplevet problematikker omkring ’fear of missing out’, hvis de ikke var på de sociale medier.
- Der er kønsforskelle i brugen af de digitale medier. Drenge foretrækker at game og blive underholdt, mens pigerne foretrækker de sociale medier, hvor de kan vedligeholde deres sociale relationer.
- Nogle undersøgelser i oversigten indikerer, at der i Danmark er en social skævhed i brugen af de digitale medier. Børn med svag social og økonomisk baggrund ser på nogle områder ud til at have et større forbrug af medierne i forhold til børn fra mere ressourcestærke hjem.
(VIVE, 2020)
Find hele rapporten her: Børn og Unges trivsel og brug af digitale medier