Vi kender alle sammen den kiksede seksualundervisning, hvor en lærer står med ildrøde kinder og fortæller om samlejet – eller de aktiviteter, hvor elever sættes til at rulle et kondom ned over en gulerod. I dag rummer seksualundervisningen meget mere end det, bl.a. seksuel sundhed, kønsforståelser, pubertet, grænser og me too-bølgen.
I dette kursus vil du blive introduceret til emnet via baggrundsviden og blive præsenteret for didaktikker og læremidler som du kan bruge i din undervisning.
Vejledning:
Start med at gennemgå nedenstående ressourcer.
Overvej og drøft herefter i lærerteamet:
- Hvordan mener I, den professionelle voksne bør forholde sig til børns seksualitet?
- Tag udgangspunkt i WHO’s definition af seksualitet: Hvordan synes I, skolen bør undervise børn i kroppen og deres seksualitet på nuværende tidspunkt? Begrund jeres svar.
Faghæfte
Grænser er en vigtig del af elevernes hverdag for at beskytte sig selv. Samtidig er grænser en væsentlig del af den måde, eleven forstår sig selv og andre på.
I faghæftet for sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab fremgår det, at eleverne i indskolingen skal undervises i et tema, der handler om personlige grænser. Ligeledes fremhæves temaet i det vejledende trinmål efter 6. klasse:
Seksualitet
- Eleven kan beskrive seksuel mangfoldighed.
- Eleven har viden om seksualitet.
Viden: Seksualitet ifølge WHO
Det er nok ikke så svært at forestille sig, at det kan være svært at tale med børn om deres kroppe og seksualitet. Nogle af jer kan måske blive bekymrede for, om samtalerne og undervisningen bliver misforstået af eleverne, deres forældre – og måske endda af dine kollegaer. Her kan det hjælpe at få afklaret, hvad der egentligt menes, når der tales om seksualitet.
I definitionen af seksualitet, som WHO har formuleret, nuanceres forståelsen af seksualitet, så det fremstår som en mere bred og åben størrelse, der ikke kun er knyttet til samleje og kønsorganernes fysiologi:
“Seksualitet er et centralt aspekt af den menneskelige eksistens gennem hele livet og omfatter fysisk køn, kønsidentiteter og -roller, sekusel orientering, erotik, nydelse og forplantning. Seksualitet opleves og udtrykkes gennem tanker, fantasier, lyster, forestillinger, holdninger, værdier, adfærd, praktikker, roller og relationer. Selvom seksualitet kan omfatte alle disse dimensioner, er det ikke dem alle, der til enhver tid opleves og udtrykkes. Seksualitet er påvirket af samspillet mellem biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, etiske, juridiske, historiske, religiøse og spirituelle faktorer” .
(WHO 2016, Graugaard, 2018)
Følger man WHO´s logik, skal seksualitet ses som en menneskelig ressource, der ikke er knyttet til en bestemt aldersgruppe, men derimod som en ressource hele livet igennem. For bare tre til fire generationer siden var seksualitetens primære formål at føre slægten videre. I dag er det almindeligt accepteret, at børn, teenagere og ældre mennesker har et levende og ikke-reproduktivt seksualliv. Seksualitet er således ikke identisk med hverken fertilitet eller genitalitet, og seksuelle udfoldelser har kun sjældent forplantning for øje, ligesom de langtfra altid har kønsorganerne som deres centrum eller vigtigste omdrejningspunkt (Graugaard, 2018).
Generelt har seksualundervisningen og dens formål ændret sig i takt med samfundets udvikling og de aktuelle problemstillinger, der har været. For at forstå WHO’s definition af seksualitet kan det derfor være en fordel at betragte seksualitet og seksualundervisning ud fra et historisk perspektiv. I dag er det eksempelvis et levevilkår i Vesten, at vi dyrker sex uden at få børn, men også at vi kan få børn uden at dyrke sex – men sådan har det ikke altid været, hvilket formålet med faget sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab tydeligt afspejler.
Viden: Seksualundervisning i et historisk perspektiv
Selvom seksualundervisningen først blev gjort obligatorisk i den danske grundskole under navnet seksualoplysning i 1970, har skolen og samfundet langt tidligere været optaget af børn og deres seksualitet. Blandt andet skrev biskop Gerhard Peter Brammer, som var en af datidens vigtigste pædagoger, at skolen var et sted, hvor børn og unge skulle oplyses om deres seksualitet. Dengang var man særligt optaget af. at seksualiteten skulle have det formål at føre slægten videre og ikke noget, der var en nydelse i sig selv: Onani var syndigt og skulle bekæmpes. Blandt andet derfor forslog lægen Emil Hornemann i 1860, at der skulle bygges åbne skolepulte, så lærerne kunne kontrollere, om der foregik noget upassende under pulten. I den tid var undervisningen rettet mod drengene og deres seksualitet, fordi pigerne ansås som mere passive i forhold til det seksuelle. Du kan se mere om seksualundervisningens historie i bogen “Seksualitet, skole og samfund. Kritiske perspektiver på seksualundervisning” – hvor særligt kapitel 1 og 2 stiller skarpt på seksualundervisningens historie.
I slutningen af 1800-tallet fulgte en stigende urbanisering, og der skete en spredning af kønssygdomme som gonoré og syfilis. Blandt andet derfor opstod et fornyet fokus på nødvendigheden af seksualoplysningen. Ganske enkelt for at undgå, at befolkningen blev syge. I 1913 udgav lærerinden Elna Panduro en bog om seksualundervisning, som kunne bruges i grundskolen. Den hedder “Det seksuelle Spørgsmål i Hjem og Skole”. I forordet til bogen skriver hun blandt andet:
“Det er undervisning i kønslig Sundhedslære og kønslig Moral. Mange Opdragere har i Nutiden følt, at det gamle System med fortielse og Tilsløring af Kønslivets Kendsgerninger og alle de dermed sammenhængende Forhold har spillet Fallit. Alle kender af egen Erfaring, hvorledes dette ,,System” – om det kan kaldes saadan netop pirrer Nysgerrigheden hos Børnene, saa de ofte paa et tidligt Tidspunkt søger Oplysning om Sagen ad mindre rene Veje, hos større Kammerater eller andre. Den halvt eller helt forkerte og sidst kønslig hidsende Besked, de her faar, medfører i mange Tilfælde en fordærvelig Tilsmudsen af Sjælelivet i en tidlig Alder. Når Børnene saaledes bliver overladt til sig selv på et af Livets vigtigste Omraader, lægges der sikkert ofte Spiren hos dem til mange Slags Synder. Det værste er dog næsten, at den hele Sag trækkes ned for dem og bliver betragtet som noget stygt og grimt. De faar et forkert Syn paa hele Kønslivet og kommer maaske aldrig senere i Livet til at se det i det rette Lys.”
(Panduro, 1913, s. 5)
På mange måder var Elna Panduro forud for sin tid, når det gjaldt seksualundervisning og -oplysning, hvilket er tydeligt i hendes argumentation for, at der skulle være en mere systematisk opdragelse og oplysningslære af blandt andet børnene. Til dette skrev hun:
“Undervisningen virker pirrende på børnene, siger man. Man glemmer, at det som pirrer en voksen i seksuel henseende, lader et seksuelt umodent barn være fuldkomment indifferent. Alt kommer i øvrigt an på måden, hvorpå undervisningen gives. Ved at man taler nøgternt, jævnt og ligeud til børn om dette, tages netop brodden af det hele spørgsmål og hemmelighedskræmmeriet ophører. Man vil snart erfare, hvor ganske anderledes sundt og naturligt børn som regel tager på dette end andre voksne. Jeg har lagt nøje mærke til børnenes holdning i timerne såvel som til deres tilhørende spørgsmål. Min erfaring er da, at resultatet af undervisningen allerede i deres skoletid har været, at de tager ganske naturligt på alt, hvad der i den almindelige undervisning, i litteraturen, i historien osv. kan forekomme af hentydninger til kønslige forhold. Derimod har jeg gjort mig modsatte erfaringer med børn, der ikke har fået undervisning i kønslære.”
(Panduro, 1913, s. 7)
I sin bog bruger Elna Panduro blomsten og bien som eksempel, når hun skal forklare om forplantningen til børn, og skriver dermed ikke direkte om menneskets kønslige omgang – hvilket var meget typisk for den tid. I tiden fra Elna Panduros bog i 1915 og i tiden op til 1970, hvor seksualundervisningen blev gjort obligatorisk, var det ikke givet, at eleverne mødte viden om forplantningslære eller seksualoplysning i skolen.
Hvordan det kom til udtryk i historien, kan du læse mere om i en artikel i Kristeligt Dagblad af Celine Klint fra 2018: Seksualundervisningens historie eller på KØN – Gender Museum Denmark i Aarhus, hvor det er en del af deres permanente udstilling.
Didaktik: Tag temperaturen på seksualundervisningen i Danmark
For at få et afsæt til seksualundervisningen i grundskolen skal du sammen med kollegaer reflektere over jeres egen seksualundervisning fra folkeskoletiden.
Interview: Hvordan var seksualundervisningen da du gik i skole?
Start med at tænke tilbage på din egen tid i grundskolen: Hvad kan du huske fra din egen seksualundervisning i skolen?
Gå sammen med dine kollegaer, og spørg dem, hvilke minder de har om seksualundervisning. Spørg gerne ind til både indhold og oplevelser (var det fx pinligt?, sjovt? eller måske ligefrem kedeligt – og fik de den viden, de havde brug for?)
Hvad er danskernes holdning til seksualundervisningen?
Måske er I nogle af dem, der slet ingen seksualundervisning fik – eller måske gav undervisningen jer ikke nok viden om de emner, I havde brug for. Begge dele er kritikpunkter, som kan findes i grundskolens seksualundervisning, og faktisk gælder det samme på læreruddannelsen, hvor mange mener, undervisningen er helt fraværende.
I nedenstående links kan I læse mere om seksualundervisningen i skolesystemet: Se de triste tal: Så sløvt står det til med seksualundervisningen, folkeskolen.dk. Sex i Danmark, s. 529-531 i Sexusrapporten – den største undersøgelse til dato af danskernes sexliv.