CFU Projekter
Gå til mitcfu mitcfu

Grænser

Grænser er BÅDE fysiske og mentale

Når det kommer til grænsesætning er lærerens rolle helt central, fordi SSF-undervisningen på alle klassetrin kan understøtte, at eleverne forholder sig til egne og andres grænsesætning.

Grænser kan være bundet til et fysisk territorium i form af en landegrænse, kommunegrænse eller en bygrænse. Her er det ofte tydeligt at se det, der markerer grænsen, som eksempelvis daginstitutionens hegn omkring dens område, eller grænsebommen, der adskiller et land fra et andet.

Grænser kan også være mentale og være knyttet til hele samfundets, men også den enkeltes oplevelse og bestemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Disse bestemmelser kan være nedskrevne i form af en juridisk bindende lov, som vi alle har forpligtigelse til at overholde, eller som vi er åbenlyst enige om. Andre gange er grænser bundet til den enkelte og dennes oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

I forbindelse med seksualundervisningen vil det være naturligt, at læreren også kommer ind på samtykke og grænser, så eleverne kan reflektere over, hvordan de lærer at respektere egne og andres grænser.

I dette kursus vil du blive introduceret til emnet via baggrundsviden og blive præsenteret for didaktikker og læremidler som du kan bruge i din undervisning.


Vejledning:
Start med at gennemgå nedenstående ressourcer.
Overvej og drøft herefter i lærerteamet:

 

  • Hvordan mener I, den professionelle voksne bør forholde sig til grænser?
  • Hvordan synes I, skolen bør undervise børn i personlige grænser på nuværende tidspunkt? Begrund jeres svar.

 

Når det kommer til grænsesætning er lærerens rolle helt central, fordi SSF-undervisningen på alle klassetrin kan understøtte, at eleverne forholder sig til egne og andres grænsesætning.

Grænser kan være bundet til et fysisk territorium i form af en landegrænse, kommunegrænse eller en bygrænse. Her er det ofte tydeligt at se det, der markerer grænsen, som eksempelvis daginstitutionens hegn omkring dens område, eller grænsebommen, der adskiller et land fra et andet.

Grænser kan også være mentale og være knyttet til hele samfundets, men også den enkeltes oplevelse og bestemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Disse bestemmelser kan være nedskrevne i form af en juridisk bindende lov, som vi alle har forpligtigelse til at overholde, eller som vi er åbenlyst enige om. Andre gange er grænser bundet til den enkelte og dennes oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

I forbindelse med seksualundervisningen vil det være naturligt, at læreren også kommer ind på samtykke og grænser, så eleverne kan reflektere over, hvordan de lærer at respektere egne og andres grænser.

I dette kursus vil du blive introduceret til emnet via baggrundsviden og blive præsenteret for didaktikker og læremidler som du kan bruge i din undervisning.


Vejledning:
Start med at gennemgå nedenstående ressourcer.
Overvej og drøft herefter i lærerteamet:

 

  • Hvordan mener I, den professionelle voksne bør forholde sig til grænser?
  • Hvordan synes I, skolen bør undervise børn i personlige grænser på nuværende tidspunkt? Begrund jeres svar.

 

Vejledning:

Start med at gennemgå nedenstående ressourcer.
Overvej og drøft herefter i lærerteamet:

  • Hvordan mener I, den professionelle voksne bør forholde sig til grænser?
  • Hvordan synes I, skolen bør undervise børn i personlige grænser på nuværende tidspunkt? Begrund jeres svar.

Grænser er en vigtig del af elevernes hverdag for at beskytte sig selv. Samtidig er grænser en væsentlig del af den måde, eleven forstår sig selv og andre på.

I faghæftet for sundhed- og seksualundervisning og familiekundskab fremgår det, at eleverne i indskolingen skal undervises i et tema, der handler om personlige grænser. Ligeledes fremhæves temaet i det vejledende trinmål efter både 3., 6. og 9. klasse:

Personlige grænser

Eleven kan give udtryk for egne grænser.

Køn, krop og seksualitet

  • Eleven kan respektere egne og andres personlige grænser.
  • Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges.
Personlige grænser

Kompetence-område: Seksuelle rettigheder

Køn, krop og seksualitet

  • Eleven har viden om mobning og trivsel.
  • Eleven har viden om vold og overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter.

Samfundets og den enkeltes oplevelse af grænser er flydende og under stadig forandring og forhandling, og derfor er det vigtigt, at du som underviser altid holder dig opdateret ift. aktuelle problemstillinger samt nyeste viden inden for området.

Et eksempel på, hvordan grænser forvaltes i forskellige tidsperioder, er en brevkasseredaktørs svar til to 16-årige piger i bladet Vi Unge i 1966:

Vi kan næppe forestille os, at et lignende svar ville blive accepteret i dag! I løbet af de senere år er det blevet diskuteret, hvordan lovgivningen kan afspejle, at sex kun må ske, hvis begge involverede samtykker til det, og i december 2020 vedtog et enigt Folketing en såkaldt samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kaldet samtykkeloven. Loven trådte i kraft i januar 2021, og i forbindelse med vedtagelsen udtalte den daværende justitsminister, Nick Hækkerup, at:

”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt. Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats. Vi lancerer også en række nye initiativer, der skal forebygge voldtægt og give voldtægtsofre bedre forhold i vores retssystem.”

(Justitsministeriet, 2020)

Et af initiativerne er en opdatering af undervisnings- og vejledningsmateriale til seksualundervisningen i folkeskolen udover en oplysningskampagne om den nye voldtægtsbestemmelse.

I den tidligere lovgivning § 216 stod der, at:

“voldtægt er, når man tiltvinger sig et samleje ved at bruge vold eller trussel om vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen”

(Folketinget, 2013)

Af straffelovens § 225 fremgår det videre, at § 216 også gælder med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. Altså var der tale om voldtægt, hvis gerningsmanden havde brugt vold, trusler om vold eller hvis samlejet blev gennemført på trods af, at offeret ikke var i stand til at sige nej. Den gamle lovgivning var problematisk, fordi mange ofre for voldtægt bliver handlingslammede i situationen og dermed ikke slår fra sig eller skriger. Det  er blandt andet det, den nye lovgivning skal gøre op med. Ændringen af lovgivningen ændrer ikke på bevisbyrden: En anklaget er altså stadig uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og anklagemyndigheden skal løfte bevisbyrden, altså vise uden for enhver rimelig tvivl, at der er foregået en kriminel handling, før retten kan give dommen “skyldig”. I forbindelse med vedtagelsen af loven udgav regeringen et enighedspapir om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som kan læses her: Enighed om indførelse af ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse

I papiret står der blandt andet:

“Voldtægt handler ikke om tvang eller pligt til at sige fra. Tværtimod handler det om, hvorvidt parterne af egen fri vilje samtykker i en seksuel aktivitet. Begge parter skal samtykke, og samtykket skal foreligge under hele samlejet. Ellers er det voldtægt – og det gælder også i parforhold.

(Regeringen, 2020)

I forbindelse med ændringen af lovgivningen var flere jurister bekymrede for ændringen, fordi det er svært at bevise, om der har været samtykke eller ej. For hvornår ved man, om der er givet samtykke med kroppen – hvad skal til? Og er der så risiko for, at uskyldige bliver dømt? Du kan læse mere om diskussionen i denne artikel fra DR: Professor: ‘Sex bliver som udgangspunkt en strafbar aktivitet’

Uanset kritikken er der ingen, der kan være uenige om, at sex kræver samtykke fra de involverede parter – og at det er vigtigt, at grænser bliver overholdt, så der ikke sker overgreb.

Enighedspapiret udfolder samtykke og giver en beskrivelse af, hvorfor loven er blevet vedtaget – og selvom det umiddelbart er nemt at læse, kan der være langt fra politikernes beskrevne intentioner til klasselokalet. I den næste læringsaktivitet skal du derfor læse om samtykkeloven og forsøge at oversætte den, så eleverne får en idé om, hvad det er, den handler om.

Umbrella-sagen tager sin begyndelse i marts 2015, hvor en 15-årig pige og en 15- dreng har sex, mens de bliver optaget af drengens venner. Denne video bliver uploadet på nettet en uge senere. I september modtager Nordsjællands Politi en anmeldelse i sagen fra en kommune nord for København, hvor man er bekymret for, om videoen indeholder børneporno. I marts 2016 følger sigelser af to teenagedrenge, som begge modtager en bøde på 2000 kr. for at have delt børneporno. I sommeren 2016 tager sagen for alvor fart, da bistandsadvokaten for pigen i videoen gør det klart over for Nordsjællands Politi, at videoerne også ligger i en lukket gruppe på Facebook.

Videoerne når at blive delt med mere end 4700 mennesker på Facebook og Messenger, og i januar 2018 oplyser politiet, at mindst 1000 unge sigtes for deling eller efterspørgsler på materialet. I løbet af 2018 køres ni prøvesager, som falder forskelligt ud. En enkelt sigtet bliver frikendt, og de resterende otte ankes til Landsretten. I januar 2019 bliver den første dom i Umbrella-sagen stadfæstet i Højesteret. Dommen blev 40 dages betinget fængsel samt en bøde. De resterende sager skal efterfølgende for retten. I marts 2019 oplyser politiet at yderligere 148 personer er blevet sigtet i Umbrellasagen, 50 af de nye sigtede har delt videoerne trods politiets advarsler.

Umbrella-sagen er desværre blot en af flere, som alle vedrører deling af intime eller grænseoverskridende billeder på nettet. Delinger, som både har store konsekvenser for ofrene, men bestemt også for de sigtede drenge og piger, der har vist sig i flere tilfælde at være uforstående og uvidende over for sagens alvor –- i hvert fald i det øjeblik, hvor de vælger at dele billedet eller videoen. Mange unge kender nemlig ikke konsekvensen af deres handlinger.

Rasmus Therkelsen Mortensen har arbejdet med seksualundervisning i mere end ti år og har udover sin undervisning af elever også undervist ressourcepersoner i, hvordan seksualundervisning kan varetages. I interviewet nedenfor fortæller Rasmus om, hvilke emner han lægger vægt på, og hvordan han planlægger seksualundervisning.

Inddragelse af eleverne og fokus på at kunne og turde handle er vigtige pædagogiske principper, hvis skolens seksualundervisning skal sætte spor i elevernes liv. For at kunne involvere eleverne på en god og meningsfuld måde er det vigtigt, at undervisningen blandt andet tager udgangspunkt i elevernes livsverden og i spørgsmål, som eleverne finder meningsfulde.

Den sundhedspædagogiske forskning peger på, at elevernes handlekompetence særligt udvikles i tværfaglige forløb. De tværfaglige forløb skal indeholde handlingsorienteret viden og færdigheder, så eleverne motiveres til og understøttes i at igangsætte og afprøve handlinger, der både fremmer den mentale og fysiske sundhed (UVM, 2019).

Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab anbefaler IVAC-modellen til planlægning af sundhedsundervisningen og dermed også seksualundervisningen. IVAC er en engelsk forkortelse, der beskriver de fire processer, som tilgangen tager udgangspunkt i: Investigation-Vision-Action-Change – hvilket kan oversættes til Undersøgelse-Vision-Handling-Forandring.

Undersøgelsesfasen
I denne fase kan følgende spørgsmål fx danne udgangspunkt for elevernes arbejde:

a) Hvad er problemet, og hvem er det et problem for?
b) Hvad er årsagerne, og hvilke virkninger har de?
c) Hvordan forstås problemet af andre?
d) Hvad er problemets historiske udvikling, og hvordan har det ændret sig over tid?

Visionsfasen
Her kan eleverne fx arbejde med følgende spørgsmål:

a) Hvilke bedre og mere positive alternativer er mulige i fremtiden?
b) Hvilke alternativer og løsninger findes i andre kulturer?
c) Hvilke visioner deler vi som gruppe/klasse/fællesskab?

Handlings- og forandringsfasen
Her kan eleverne fx arbejde med følgende spørgsmål:

a) Hvad skal vi gøre for at virkeliggøre vores visioner?
b) Hvilke forandringer kan bidrage til at opnå visionerne?
c) Hvilke handlemuligheder og barrierer er der?
d) Hvad kan vi selv gøre, og hvad har vi brug for at samarbejde med andre om?

Følgende eksempel tager udgangspunkt i Umbrella-sagen, der er beskrevet tidligere.

Undersøgelsesfase
I undersøgelsesfasen konkretiseres den case (Umbrella-sagen), som eleverne skal møde. Samtidig skal du i undersøgelsesfasen konkretisere spørgsmål, som åbner for de problemstillinger, casen italesætter. Udarbejd fx en oversigt over de tre mest overordnede problemer, casen åbner for: Det kan måske handle om det retslige forhold ift. deling af nøgenbilleder – eller om, hvordan krænkelsen har haft betydning for henholdsvis drengen/pigen fra de delte billeder.

Visionsfasen
I visionsfasen skal eleverne arbejde med visioner og alternative handlemuligheder. Ift. Umbrella-sagen kan det overordnede spørgsmål være, hvordan problemet med deling af nøgenbilleder undgås. Her skal du i dine spørgsmål og undervisning hjælpe eleverne til at få øje på de personer, casen vedrører – og hvem der har mulighed for at handle.

Handlings- og forandringsfasen
I denne fase skal dine spørgsmål være handlingsorienterede,  og det betyder, at du i din undervisning skal vise eleverne, hvilke mulige handlinger der er – og hvordan de selv har indflydelse på situationen.

Her finder du ressourcer til temaet grænser. Du kan bruge ressourcerne direkte i din undervisning.

Film:
I undervisningen er det vigtigt, at eleverne tilegner sig en basal viden om, hvad samtykke er, så de har en grundlæggende viden om ændringen i lovgivningen. Her kan du som underviser lade dig inspirere af videoer fra bl.a. youtube, der på forskellige måder forsøger at forklare, hvad samtykke handler om:

Tekster:

 

Podcast:

 

Ideer til din undervisning:

I grundskolen findes der flere gode øvelser, som sætter fokus på grænser. Her kan undervisningen omhandle alt fra lege, fx “Hvor tæt kan I lide at stå?”, til dilemmaer, hvor eleverne skal diskutere, hvordan de vil forholde sig i forskellige hypotetiske situationer. Det kan også være samtaler om, hvordan man kan se, at man har overskredet en kammerats grænse. Hvis du vil have undervisningsidéer, så prøv eksempelvis at søge efter Sex & Samfunds materiale under forløbet “Grænser”.

Arbejdet med grænser kan imidlertid også opstå spontant fx i forlængelse af en konflikt mellem to eller flere børn – altså som spontane undervisningssituationer. Intentionen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er netop, at undervisningen veksler mellem planlagte og spontane forløb. Kan konflikter eleverne imellem eksempelvis bruges til at italesætte grænser og grænseoverskridelser? Eller måske samfundsrelevante temaer som COVID-19-pandemien? Og hvis du vælger at tage disse emner op, hvordan gør du det så på en måde, der både er respektfuld og samtidig drives af elevernes egen undren og interesse?